Billigste a-kasse med lønsikring: hvad dækker det, og hvad koster det

Dagpengene er de samme uanset a-kasse, men lønsikring kan lukke hullet til din løn. Her får du overblik over pris, dækning og hvad der reelt adskiller a-kasserne.

Hvad er lønsikring, og hvad dækker den?

Dagpengene er fastsat ved lov og er ens uanset hvilken a-kasse du er medlem af. Det betyder, at selve ydelsen ved ledighed ikke afhænger af dit valg af a-kasse. Til gengæld dækker dagpengene sjældent din fulde løn, og her kommer lønsikring ind i billedet.

Lønsikring er en frivillig forsikring, der betaler et tillæg oven i dagpengene, så du kommer tættere på din normale løn, hvis du mister jobbet. Den tegnes typisk i forbindelse med et a-kassemedlemskab, men den er ikke en del af a-kassen selv. Det er et separat produkt med egne betingelser, en egen karensperiode og en øvre grænse for, hvor lang tid den udbetaler.

Når du sammenligner a-kasser med lønsikring, er det altså to ting, du ser på: a-kassens kontingent og prisen på selve lønsikringen. De to udgifter lægges sammen til din reelle månedlige pris.

Sådan er a-kasse-prisen opbygget

A-kasse-kontingentet består af to dele. Staten betaler 407 kr./md. i statsbidrag og 7 kr./md. i ATP, i alt 414 kr./md., fastsat af Folketinget. Det beløb er det samme i alle 20 a-kasser. Det, der varierer, er administrationsbidragets størrelse, og det spænder fra 99 kr./md. til 165 kr./md. ifølge Danske A-kassers Kontingentoversigt 2026.

Det samlede kontingent du betaler af egen lomme, ligger derfor mellem 513 kr./md. og 579 kr./md. i 2026. Den laveste pris gælder DSA, der kræver sundhedsfaglig baggrund. Den åbne a-kasse med lavest kontingent er AJKS med 514 kr./md. Er du med i efterlønsordningen, kommer 568 kr./md. oveni dit kontingent.

Kontingenter ændres typisk den 1. januar hvert år, så de konkrete tal kan have forskubbet sig siden denne oversigt. Prisforskellen mellem a-kasserne handler udelukkende om administration, ikke om størrelsen på dine dagpenge.

Åben eller faglig a-kasse: hvem kan melde sig ind?

9 af 20 a-kasser optager alle faggrupper og kaldes tværfaglige eller åbne a-kasser. De øvrige er faglige a-kasser, som kræver en bestemt uddannelse eller et bestemt fag. DSA er et eksempel på en faglig a-kasse: du skal have en sundhedsfaglig baggrund for at blive optaget.

Valget mellem åben og faglig a-kasse handler ikke kun om pris. Faglige a-kasser har ofte et stærkere netværk inden for deres fagområde, kendskab til overenskomster og adgang til kurser, der er målrettet dit fag. Det kan have reel værdi, hvis du arbejder i et felt med specifikke vilkår.

Mellem de åbne a-kasser er prisforskellen op til 780 kr./år (65 kr./md.), og på tværs af alle 20 a-kasser er spændet op til 792 kr./år (66 kr./md.) ifølge Danske A-kassers Kontingentoversigt 2026. Når prisen er ens eller næsten ens, er det serviceniveauet og fagligheden, der afgør, hvilken a-kasse der giver dig mest for pengene.

Fagforening er et separat valg og en separat pris

En fagforening er ikke det samme som en a-kasse, og prisen er ikke den samme. Fagforeningsmedlemskab er et selvstændigt valg, du træffer uafhængigt af din a-kasse. Du kan sagtens være medlem af en a-kasse uden at være med i en fagforening, og omvendt.

Fagforeningen forhandler løn og arbejdsvilkår, fører sager for sine medlemmer og tilbyder typisk retshjælp. A-kassen administrerer dine dagpenge og hjælper med jobsøgning. De to kan godt udbydes af organisationer med tilknytning til hinanden, men de er altid to separate produkter med to separate priser.

Fra skattemæssig side gælder det, at a-kasse-kontingentet er fuldt fradragsberettiget uden loft, mens fagforeningskontingentet kan trækkes fra med højst 7.000 kr./år, ifølge Skat. Kend forskellen, inden du skriver dig op, så du ved præcis, hvad du betaler for.

Skift a-kasse uden at miste din anciennitet

Mange tøver med at skifte a-kasse, fordi de er usikre på, om de mister optjent anciennitet. Det gør du ikke ved et korrekt skifte. Ancienniteten følger med, og der er ingen karensperiode, så længe du melder dig ind i den nye a-kasse i direkte forlængelse af udmeldelsen.

Praktisk set betyder det, at du kan skifte til en a-kasse med et lavere kontingent eller en lønsikring, der passer bedre til din løn, uden at starte forfra. Kontakt den a-kasse, du vil skifte til, og få bekræftet præcis, hvornår din indmeldelse skal ske, så der ikke opstår hul i dækningen.

Har du tegnet lønsikring i din nuværende a-kasse, skal du undersøge, om den kan overføres, eller om du skal tegne en ny. En ny lønsikring har typisk sin egen karensperiode, inden den træder i kraft, så timing er vigtig.

Hvad bestemmer prisen på lønsikringen?

Lønsikringens pris afhænger af faktorer som din alder, din løn, den dækningsgrad du vælger og løbetiden på forsikringen. En høj løn giver et større tillæg at dække, og det afspejles i prisen. Alder spiller ind, fordi risikoen for længerevarende ledighed stiger med alderen.

Dækningsgraden er det beløb, lønsikringen udbetaler oven i dagpengene. Jo tættere du vil på din fulde løn, jo dyrere er forsikringen. Mange vælger en dækning, der bringer dem op på 80-90 pct. af lønnen i en begrænset periode.

Når du sammenligner tilbud, er det den samlede månedlige udgift, der tæller: a-kassekontingent plus lønsikringspræmie. Indhent konkrete tilbud fra flere a-kasser med lønsikring, og hold dem op mod den dækning, du rent faktisk får.

Kilder

• Skat, Fradrag for A-kasse og fagforening (2026)

• Danske A-kasser, Kontingentoversigt 2026 (2026)

• Danske A-kasser, Kontingentoversigt + A-kasser der optager alle (2026)

• Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA), Kontingent (2026)